BEDST OG VÆRST
I dette afsnit har jeg prøvet at beskrive nogle nogle af højdepunkterne fra mine ture og ligeledees disses modsætninger.
Den bedste enkeltstående ferieoplevelse jeg nogensinde har haft er formentlig safarituren i nationalparken Kafue i Zambia i 1996.
Dårlige oplevelser har der heldigvis ikke været mange af.
Alvorlig sygdom har jeg været forskånet for og selvom jeg er
blevet overfaldet et par gange er det ikke noget, der har skåret
alvorlige sår i pågældende ferieture. Derfor må bunden af mine
oplevelser uden tvivl være et alt for langt følgeskab at
en såkaldt "rejsefælle" på en af mine ture.
- Argentina er alligevel nok mit favoritland og det sted
jeg helst vil vende tilbage til igen og igen både pga. befolkning
og natur.
Det er naturligvis svært at sætte navne på bedste og dårligste lande men:
- Buenos Aires ligger dog alligevel nok højest på min
liste sammen med London, hvor jeg for mange år siden har
boet kortvarigt i to perioder. Paradoksalt nok har jeg ikke besøgt
byen siden.
- Den hovedstad, som jeg har brudt mig mindst om er formentlig
Caracas; som jeg oplevede som meget lidt tiltalende. Eller
naturligvis Johannesborg, hvor jeg dog kun har opholdt mig
få timer inde i centrum. Dér var en udpræget
dårlig atmosfære og man følte sig absolut ikke velkommen
- især ikke da vi blevet udsat for røveriforsøg på
åben gade ved højlys dag.
Det forholder sig som med landene men:
Det er svært at huske de enkelte måltider,
men det sted/område, hvor maden generelt har smagt mig bedst
er suværent Provence.
Landet med den overordnede ringeste
madkultur må siges at være i USA - i hvert fald der hvor jeg
har været. De har naturligvis gode restaurenter, men er man
på cykeltur udenfor de større byer er det vanskeligt at opdrive
andet end junkfood og hamburgers af varierende kvalitet og pris.
Og en ting er sikkert: Det er let at blive fed i USA.
Let at svare på.
Det koldeste sted jeg har oplevet, er naturligvis i Thule, hvor gennemsnitstemperaturen rundt regnet ligger under minus 25 °C omtrent halvdelen af året. Men det er i øvrigt som regel dejligt vejr samtidigt- blot noget koldt.
Det varmeste sted eller i hvert fald det sted som
jeg husker som varmest, var i Mana Pools National Park i Zimbabwe
i oktober 1996. Jeg havde sammen med min rejsefælle Ole Aneberg
og et tysk par på bryllupsrejse lejet en bil i 3 dage og
havde således en uforglemmelig kortvarig safaritur med masser af
dyr, men også en ulidelig hede. Vi lå badede i sved og klister
om natten i vores ellers pivåbne og velventilerede telt. Aldrig
har jeg nydt en is og en sodavand så meget, som da vi stoppede
ved det første og bedste sted på vejen tilbage og endeligt kunne
indtage noget drikkeligt, som ikke var kvalmende varmt.
Ca. 4.200 moh. på toppen af hovedpasset på den gamle vej mellem Mendoza i Argentina og Los Andes/Santiago i Chile.
Bilerne
nupper i dag en smutvej gennem en tunnel nede i omkring 3.100 mov., men
masser af turister tager turen op ad den gamle hårnålesvingsfyldte
grusvej til toppen, hvor der er rejst en stor statue - Cristo Redentor.
Her er en højdeforskel på ca. 1.040
meter over 8,3 km og dermed en gennemsnitlig stigning på 12,5 procent.
På mountainbike er det svært at opnå samme hastighed som på en racercykel - især når det er bagage med, hvilket øger luftmodstanden betragteligt. Dette viser sig også i forskellen mellem at køre med trailer og med traditionelle tasker. Derfor følgende 2 hastigheder, som begge er nået på gode veje, i stærk medvind og stejlt ned ad bakke - ja hvad ellers. Og med en præcis velkalibreret cykelcomputer.
Med cykeltasker: 72 km/h ned fra Gods Window i Kleins Drakensberg, Sydafrika, 1996.
Med Bobtrailer: 76 km/h i Utah 2004.
I Costa Rica sniger den Panamerikanske Landevej sig lige en smut op over Talamancabjergkæden med højeste punkt ca. 3300 moh. Nedturen derfra var en ganske let sag. 46 kilometers jævn nedkørsel på sydsiden kun afbrudt omtrent 50 - 100 meter, hvor vi steg ca. 5 meter. I alt smed vi 2500 meters højde indtil vi nåede vores hotel på plazaen i byen San Isidro del General. Det giver et snit på 5,5 procent og så bremser man jo mere end man træder.
Det kan vel ikke undre nogen, at jeg ikke måler disse i graden af luksus, om sengene er så eller så bløde eller om der er bad og toilet på værelse eller gang.
Derfor er det hverken på et luksus- 1, 2, eller tre stjernet sted, jeg har befundet mig bedst, men derimod altid på billige backpackersteder. Har svært ved at udpege en favorit men her er et godt bud.
Bedste sted er måske Hotel Hacienda Merida på vulkanøen Isla de Omotepe, Nicaragua.
En tidlige Somoza (den tidligere diktatorfamilie) hacienda, som nu er omdannet til et rigtig hyggeligt backpackerhotel i landlige omgivelser. Et "hænge ud sted". Atmosfære, superbilligt, dejligt buffetmad, skønne omgiveleser, masser af aktiviter som eksempelvis vulkanbestigning osv. Betalt i 2005 i alt 47,5 US for 4 dage inkl. mad.
Dårligste sted er måske i nabolaget, nemlig Hotel Milagro i Usulutan, El Salvador. Det var en række værelser omkring en lille gård, hvor der dagen lang sad en gammel mand og stirrede ud i luften og én gang om dagen blev der i slow motion fejet blade m.m. af en ung pige. Et dødsygt i en by, hvor der ikke skete meget og hvor vi tilmed blev let ramt af sygdom, så vi måtte blive hele to nætter, før vi forsigtigt listede os videre.
Nej som man kan se er der ikke særligt spændende og ej heller meget privatliv, hvis man skal på toilet. Der var én dårlig seng og en ligeså dårlig feltseng.
TOP 10 PERSONTYPER
Tilføjet 21. februar 2010.. november 2010
- Væbnede røvere.
Klar nummer et. Hvem ønsker at blive røvet og miste bagage, penge og papirer.
Har oplevet flere episoder i bla. Sydafrika, Equador og Mexico.
- Hensynsløse chaufører i 4-hjulede.
Her tænker jeg naturligvis mest på mine ture som cyklist.
Den mest sindsyge kørsel har jeg dog oplevet i Indien uden cykel.
- Uhæderlige taxichaufører, rickshawdrivers m.m.
- Fyre på jagt efter kommision.
Dvs. fyre som på alle mulige snedige og udspekulerede måder prøver at lokke/snyde en hen til et bestemt hotel, restaurent, på en udflugt osv. Og ikke tager et nej for et nej.
- Butiksejere, som man møder på gaden og først udgiver sig for at være en venlig snaksagelig lokal, men så efter et stykke tid viser sig blot at være inteesseret i at lokke en hen til butikken. Egypten er notorisk et mareridt og visse steder i Indien er ikke meget bedre. Man orker næsten ikke tale med folk.
- Uærlige turudbydere.
Du køber en tur med alt inklusive, men pludselig er der ikke mere benzin og chauføren/guiden har ikke fået penge med. Indgangsbilleten til nationalparken skal du sørme også til at betale for osv.
- Dovne, uhøflige og ligeglade hotel/guesthouse/camping osv. ejere og personale.
Der er folk nok, men de laver ikke en dyt og der er møgbeskidt. Derimod forsøger er de over dig hele tiden for enten at sælge det ene eller det andet og måske få en kommision.
- Tyveknægte.
Lommetyve, hoteltyve, tricktyve osv. Ja hvem har ikke mistet et
- Bedragere.
Først bliver man "best friends" og så efter et stykke tid får man et godt tilbud om et eller andet som naturligvis på den ene eller anden måde tømmer ens lommer.
Lidt i stil med nigeriaspam.
- Madudbydere, som ikke har styr på hygiejnen..
Det er noget nær umuligt at gennemskue, og selvom der står at alt salat osv. bliver skyllet I købevand osv. passer det så? Og selv hvis de gør, hvad så med opbevaring, rengøring og personlig hygiejne?
Lidt nemmere at gennemskue gadekøkkener, som kan være en beskidt lille vogn midt I affald og kolort i Indien eller det stik modsatte I eksompelvis Mexico.
- Andre turister, som ikke opfører som ordentligt. (Hov det var 11, Nå pyt)
Det kan være folk, som larmer eller eksempelvis russiske kvinder som uhæmmet klær sig uanstændigt i eksempelvis Mellemøsten og Egypten.
- Hensynsfulde chaufører.
Som eksempelvis sætter farten ned og venter med at overhale fordi der er modkørende og de ikke vil blæse en af vejen. Eller måske blot (som det ofte var tilfældet på Korsika) fordi der er et sving forude og de ikke kan vide om der kommer modkørende.
- Bilister, som stopper og tilbyder dig noget koldt at drikke, når det er op ad bakke og 30 grader varmt. Eller måske nogen på en parkeringsplads.
- De sidste er på vej.Troede jeg havde skrevet det hele i min dagbog, men der var det ikke
Når man rejser møder man mange forskellige kulturer og mennesker. Det er lige fra den ene yderlighed til den anden og hvis man vil opleve verden som den er må man tage det sure med det søde.
Jeg har her noget forenklet opsat en top 10 for nogle typiske sterotyper, som jeg alle har mødt.
De 10 værste typer
De 10 typer, som