REJSEBREV NR. 3

Lørdag den 29-8-2004, Helena, Montana, USA

Der er gået lidt tid siden sidst, men internetstederne hænger bestemt

heller ikke på træerne.

Først lidt statistik. Der er gaet 62 dage siden ankomsten til Vancouver og jeg har cyklet 2891 km. Jeg har været i bad 24 gange og camperet 55 gange, hvoraf kun 13 gange har været med græs og det af meget varierende kvalitet. I Calgary havde jeg 4 nætter på et vandrerhjem i 6 mands værelser og her i Montana tager vi den 3. motelovernatning i nat.

Bjørnemeteret er oppe på 10 sorte og 2 grizzlyer. OK 2 af de sorte tæller måske ikke da en var set fra en færge og en fra toget til Jasper. Jeg har ingen punkteringer haft, men det har Claus til gengæld i overflod.

På campingpladsen i Port Hardy mødte jeg 2 schweisiske piger, som jeg fulgtes med en uges tid. Først på den lange flotte sejltur til Prince Rupert oppe i nærheden af Alaska og efter en dags ventetid på den 2 dages togtur (kører kun i dagtimerne) til Jasper. Det var begge meget flotte ture ture med storslåede scenerier, men desværre var der ingen hvaler, som vi havde håbet på.

Jasper ligger i Jasper national park, som er sammenhængende med Banff NP mod syd og Yoho NP og Kootenay NP mod vest. Imellem Jasper og skisportsstedet Lake Louise ligger den ca. 250 km lange "the icefields parkway, som i alle bøger og brochurer bliver betegnet som en af de smukkeste veje i nordamerika. Om det er sandt ved jeg ikke. Smag og behag, men flot var det og der blev skudt rigtig mange lysbilleder undervjes på de 4 dage vi brugte på strækningen. Her var 27 gletchere, høje vilde bjerge, turkisblå søer og floder foruden muligheden for at se en masse dyr. Det første store dyr vi så var nu da vi slog teltet op på campingpladsen i Jasper. Pludselig kom der en kæmpemæssig Elk (Elgsdyr vistnok) gående tæt forbi imellem alle træerne og teltene. OG det samme gentog sig faktisk i Banff. Foto foto foto, men det var nu ikke nødvendigt for de kommer regelmæssigt forbi både på campingpladserne og inde i selve byerne fordi de har fundet ud af, at hvor der er mennesker er de i sikkerhed for pumaer og ulve og derved er de faktisk blevet lidt af en plage for byens fastboende. Men! Man skal holde sig langt fra dem for faktisk er det det allerfarligste dyr og ikke bjørnene eller ulvene som de fleste måske tror.

Ulve er faktisk overhovedet ikke farlige som alle lærer som børn via "den store stygge ulv", "den lille rødhætte" osv. Man kender ikke til et eneste tilfælde hvor en nordamerikansk ulv har dræbt et menneske, men det er derimod helt anderledes med den europæiske. Derfor blev ulven næsten udryddet herovre af de europæiske indvandrere, der i god tro troede at den var farlig.

Men der er nu engang bjørnene der er det helt store turisthit og trækplaster og man skal da naturligvis også i allerhøjeste grad have respekt for dem, hvilket man mildest talt også for at vide hele tiden. Alt mad, toiletgrej, kogegrej osv. opbevares i store bjørnesikre stålskabe eller skure om natten eller hvis man forlader sit telt ubevaegtet om dagen.

Er der ikke sådanne tilstede hænges det hele op i et træ eller man låner lidt plads i naboens bil.

Nå men vi kom fra "the icefiels parkway", hvor pigerne og jeg absolut pludselig ikke var de eneste cykelturister. Der var mange andre turcyklister med stor oppakning og det var som regel europæere. Men der var også mange store grupper der kørte på racercykler og havde følgebiler med. Det var som regel amerikanere. Turcykling og cykling som transportmiddel i det hele taget er ikke særligt almindeligt og selv i en by med en million indbyggere som Calgary er det svært at finde ordentlige cykeltasker. Men på trods at en nærmest ikke tilstedeværende cykelkultur har vejene heldigvis været gode at cykle på med et stort bred vigespor. Og bilisterne er yderst hensynsfulde ligesom folk i almindelighed har været særdeles venlige, gæstfri og ikke mindst nysgerrige. De færreste kender dannebrog som vejrer bag vores  bobtrailere, men de har dog ofte lidt kendskab til danmark eller er meget ivrige for at høre om det. Nogle har dog hørt om Pia K og hendes indflydelse på den danske regering og skal lige høre om det virkeligt kan passe. Og så må jeg jo flovt erkende at det er ganske sandt og at vi ikke behandler flygtninge særligt pænt og at de som regel tilbringer lang tid i lejre uden mulighed for at søge arbejde eller foretage sig ret meget konstruktivt ud over at lære dansk, hvis de ellers kan finde nogen danskere at tale med.

På "the icefields parkway" overnattede vi på "Parks Canadas"primitive campingpladser og stod op kl. 6 for at komme afsted inden det helt store rykind af biler, busser og motorhomes. Det giver dels ro og muligheden for at se dyr. Vi så nu kun en enkelt sort bjørn krydse vejen 100 meter fremme. En coyote gik en tur på det modsatte vigespor da vi gjorde holdt på en lille rasteplads og et par steder var der bighorn sheep. Det er store

bjergfår med enorme krumme horn. Nå ja og sa er der jo de mange forskellige typer af egern, som er alle steder og ofte ikke er bange for mennesker.
 

Fra Lake Louise kørte jeg videre alene vestpå igennem Yoho NP til Golden og krydsede hermed the continental divide første gang. Videre til "Radium hot springs) og igennem Kootenay en endnu et dividekryds til Banff og ned til Calgary.

Så er vi to. Claus ankom som planlagt med flyveren lidt i midnat den 9. august. I løbet at nul komma fem fandt vi en superlækker fuldt affjedret "Rocky Mountain" mountainbike til ham. Det er svart at finde turudstyr men cyklerne har de haeldigvis og canadiske "Rocky mountain" er også en af de store mærker hjemme i danmark. Efter 2 dage er vi på vej mod banff igen, hvorfra vi efter en dags pause starter på "the great divide mountain bike route", som vil føre os ned til colorado, hvor vi vil møde Gert Runge Sørensen. Vi er godt på vej og det er noget helt anderledes end at køre på de befærdede veje i nationalparkerne. Mest grusveje, lidt vandrestier og lidt asfalt og ikke mindst langt imellem byerne og bruserne. Men det er flot og vi skal nu i den grad selv sørge for at lave støj for at fortælle bjørnene at nu kommer der altså nogen mennesker på vejen. Den første bjørn vi så var nu allerede opdaget og på vej væk. Det var i Kananaskis County, hvor en ung grizzly var ved at blive lidt for vant til mennesker. Ikke langt fra en campingplads løb vi ind i en pickup med masser af advarselsblink og på ladet sad en ranger og skød med gummikugler efter den stakkels bjørn, som lige var blevet smidt ud af sin mor. Bjørne skal lære at holde sig langt fra mennesker for har de først fundet mad ved os er de så godt som døde. Enten bliver de kørt ned eller aflivet.

En var i øvrigt ved at blive kørt ned af Claus på en øde nedkørsel på en smal grusvej forleden her i Montana. Han var forrest og lavede for lidt støj og pludselig kom en forskrækket sort bjørn ud fra træerne ca. 15 meter foran. Den krydsede vejen i fuld fart og spænede opad krattet på den stejle skråning på den modsatte side. Vi ventede lidt for det tilfælde at der skulle være flere, larmede og kørte videre nedad. I samlet tomandsfelt

og med larm. På vores glimrende cykelkort stod der i øvrigt også at det var en forrygende nedkørsel og "WATCH OUT FOR GRIZZLYS". Ganske lidt efter efter kun 9 kilometer den morgen dukkede endnu en bamse op. En grizzly krydsede vejen på passende afstand og forsvandt roligt op mennem buske og sten, mens vi kunne betragte hindanden. Desværre er det nødvendigt at larme, med det forhindrer os også i at se en masse andre mere ufarlige dyr. Der er dog ganske mange hjorte/rådyr og vi har dog også på afstand set

noget vi mener må ha været en puma og en ulv.

Her i Montana er bjergene blevet mindre og dalene har været bredere og grønnere med greasmarker og masser af huse. Desværre har vi også været plaget af darligt vejr, hvilket er usædvanligt for årstiden, men det skulle være ovre nu ifølge meteologerne. Vi har derfor desværre været nødt til at forlade mountainbikeruten hele to dage og er blevet nede på asfaltvejen i dalen. Uden af stand til at se ret meget for regn. Samtidig har Claus været plaget lidt af punkteringer og i går gik mit bagnav i stykker 45 km fra nærmeste cykelforretning her i Helena. Heldigvis var det mest nedkørsel tilbage, ellers ville vi ikke været kommet til byen samme dag. Det er dog fikset nu, men kun ved at jeg har købt et helt nyt baghjul.

Forhåbentlig går der ikke nær så lang tid til næste brev. Næste højdepunkt er Yellowstone Nationalpark, hvor vi vil være i løbet af en 10 dages tid.

MVH

Henrik og Claus